Spanien har oplevet samme reduktion i priserne som resten af Europa, så i dag er det muligt at finde en billig lejlighed til salg i Spanien for under € 150.000, som man også har lyst til at bo i.
Tidligere var det umuligt at finde en billig lejlighed til salg i Spanien. Priser tog en himmelflugt, der gjorde at stort set alle lejligheder blev opkøbt. Det var helt normalt for englænderne at købe 2 eller 3 lejligheder og så sælge en eller to af dem, lige før de var færdigbyggede.
Billig lejlighed - betalt af de andre...
Derved blev den tilbageværende lejlighed så billig, at den i bedste fald slet ikke kostede ejeren noget, for der være genereret så meget profit på salget af de to andre, at det havde betalt den første.
Sådan er det ikke længere.
Nogle lejligheder sættes billigt til salg fordi ejeren skal have solgt nu. Der kan være sket noget med andre investeringer, der gør at lejligheden i Spanien skal sælges billigt. Disse billige lejligheder er til salg i kort tid. Der er investorer, der står klar og opkøber med henblik på at sælge om nogle år, når markedet er bedre. Præcis som det skete i Danmark under Kartoffelkuren i slutningen af 1980'erne.
En anden mulighed for at sikre sig en billig lejlighed er at finde attraktive lejligheder, og så lægge et bud. I nogle tilfælde vil ejeren acceptere, og så har man altså chancen for at sidde med en væsentlig billigere lejlighed end hvis man havde købt i fx 2007.
Tilbage til nødsalg i Spanien